Strikkeopskrift “Snjokorn” – En smuk Islandsk sweater. – Strikkes i “Fjallalopi” Islandsk Uldgarn
“Snjökorn” (Snowfall) er navnet på denne smukke Islandske sweater. Som navnet antyder er designet inspireret af snefnug, der svæver let gennem den kølige blå luft. Det skønne mønster på bærestykket giver et harmonisk, dekorativt og roligt udtryk.
Sweateren strikkes i det lækre islandske garn Fjallalopi. Det er et tyndere islandsk garn som er meget lækkert at strikke med. Islandsk garn har et helt unik udtryk, da det et 100% uldgarn og dermed har den særlige uldstuktur, som giver det strikkede harmoni og gør det smukt.
Den smukke sweater kan også købes som samlet StrikkeKit, hvor du opnår en ekstra besparelse – Se her: StrikkeKit Snjókorn
Strikkemetode
Sweateren strikkes rundt nedefra og op. Krop og ærmer strikkes hver for sig op til ærmegabet, hvorefter de samles og bærestykket strikkes rundt i ét stykke.
Opskrift pr mail straks og/eller printet sammen med garn.
Opskriften sendes straks pr mail. Selv om vi kan tilbyde det helt rigtige lækre Islandske uldgarn “Fjallalopi”, til en virkelig god pris, langt under vejledende priser, har vi ingen krav om at garnet købes sammen med opskriften.
Der sendes link til Download af opskriften, straks ordren er gennemført. Åben linket og gem opskriften. (Linket kan åbnes 3 gange). Køber du garn sammen med opskriften tilbyder vi gerne at medsende en printet version af opskriften. Angiv blot i kommentarfeltet at du ønsker dette, så pakker vi strikkeopskriften sammen med garnet og sender til dig. Vi tilbyder altid det lækre Islandske uldgarn til en pris der er langt under vejledende, så du er sikker på at gøre en god handel.
Materialer og størrelser.
Materiale: Fjallalopi 100 % islandsk uld løbelængde 50 g = ca 150 m.
Strikkefasthed 22m X 29p glatstrik på pind 3,5 = 10X10 cm.
Størrelser (færdige mål i cm): XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Brystvidde: 87 (94) 102 (109) 116 (124) 131
Længde til ærmegab: 26 (27) 29 (30) 32 (33) 35
Ærmelængde til ærmegab: 43 (44) 45 (46) 47 (48) 48
Garnforbrug (50 g nøgler):
De viste modeller er strikket i følgende farvenumre: (Du kan naturligvis sammensætte farver efter eget valg, ud fra den viste garnmængde.)
Farve A (3021 Bugt-Blå): 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9
Farve B (3051 Lilje Hvid): 1 nøgle uanset størrelse.
Design: Védís Jónsdóttir
Strikkeopskrift sælges på NemHjem.dk efter aftale med rettighedshaveren Lopidesign.is – køb strikkeopskrifter, garn og tilbehør til gode priser på NemHjem.dk Dansk Familiedrevet webshop.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.