Ranunkel Mix med mange smukke farver.
Med dette Ranunkel mix får du masser af fine blomster i forskellige klare farver. Disse Ranunkler får de skønneste blomster med rigtig mange og tætte lag af de fine næsten silkepapiragtige kronblade. Hver eneste blomst har således adskillige kronblade tæt pakket sammen, hvilket giver en ubeskrivelig smuk og fyldig blomst.
Disse ranunkler får 30-40 cm høje stængler, og hver af de smukke blomster bliver ca. 10-12 cm i diameter. Hver knold giver flere blomster, og det er en rigtig god ide at plukke af dem, da det vil medføre, at der bare produceres flere blomster.
Ranunkler er med god grund meget populære både i krukker, haver, blomsterarrangementer og ikke mindst i buketter. Blomsterne har nemlig en lang holdbarhed som snitblomst, og de fine blomster minder om en blanding af roser og pæoner.
Knoldstørrelse 7/8 – Store fine ranunkelknolde af bedste kvalitet. Virkeligt et godt køb! Lige som alle vores andre blomsterløg og knolde sælges de i løs vægt, så du kan få lige det antal, du ønsker, og der er store mængderabatter.
Ønsker du Ranunkler i rene farver frem for mix, kan du se vores andre Ranunkler i samme store knoldstørrelse her: Ranunkel knolde
Sådan får du succes med dine ranunkler
Ranunkler har den særlige egenskab, at blomstringstiden afhænger af, hvornår knoldende sættes. Man kan således både sætte ranunkelknolde om efteråret/vinteren og om foråret. Sættes de sidst på efteråret vil man have smukke ranunkler allerede sidst på foråret, og sættes de om foråret, vil de blomstre om sommeren.
Ranunkler er kun delvist vinterhårdføre, så det kan være nødvendigt at dække dem over om vinteren.
Ønsker du en grundig vejledning til dyrkning af Ranunkler, kan vi anbefale denne guide til dyrkning af ranunkler skrevet af Planteliv: Guide: Dyrk Ranunkler
Bemærk i øvrigt at billedet er illustrativt, og det kan ikke garanteres, at præcist de viste farver indgår, men mixet indeholder forskellige smukke Ranunkler.
Forudbestilles blomsterløg / -knolde sendes hele ordren samlet, når alle varer er på lager. Ønskes lagervarer leveret straks bestilles disse på egen ordre. Sommerblomster og forårsblomster kan ikke bestilles sammen, da de plantes på hver deres årstid. Alle blomsterløg sorteres og håndpakkes i papirsposer. Hos os finder du ingen fabrikspakkede blomsterløg i plasticposer. Alle poser mærkes med det lovpligtige plantepas, samt navn og billede. Der vedlægges altid en plantevejledning.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.