Løvstikke frø – Perfekt til suppe mv. – Flerårig
Så løvstikke frø og du får en plante med lange stængler med grønne blade og sidst på sommeren gule blomster.
Visner ned om vinteren og skyder frem igen i foråret. Løvstikke er den perfekte suppeurt – den har både smagen af porre, selleri og persillerod. Såvel stængler, blade og frø kan anvendes. Perfekt i suppe, stuvninger, stegt sammen med frikadeller, til kål eller tørret i krydderurtesalt.
Løvstikke er ikke vellidt af katte, og er derfor et godt middel som ”Gå-væk-kat”. Trives i halvskygge på en beskyttet vokseplads i humusrig jord. Efter såning holdes jorden fugtig, indtil spiringen er godt i gang.
Du kan se andre krydderurter, der er nemme at dyrke her: Frø til krydderurter
Har du have, kan du med fordel lave et krydderurtebed med alle dine yndlingskrydderurter. Der er også rigtig mange, der planter krydderurterne mellem blomster eller grønsager. Det både pynter og giver gode dufte samt tiltrækker bier, sommerfugle og andre insekter, og du er derved med til at skabe biodiversitet.
Brug krydderurter i maden for at give mere smag og duft til din mad. Generelt er alle krydderurter virkelig nemme at dyrke. De kræver ikke megen plads, og du kan nemt have dem i krukker, urtepotter på terrassen eller i din altankasse. Når man selv dyrker sine krydderurter, har man friske krydderier lige ved hånden hele sommeren. Og jo flere der plukkes – jo flere nye skud vil der dannes. Det er også muligt at tørre eller nedfryse krydderurterne til vinteren. Ønsker du at høste krydderurternes blade, er det bedste tidspunkt at høste krydderurter lige før blomstring.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.