Et blomsterhav af små søde blomster
Georginer / Dahlia “Topmix” kaldes også baby dahlia, da de ikke bliver så store som de andre typer. Topmix dahlia har en virkelig fin klassisk blomsterform, og med denne blanding får du et rigtigt farverigt blomsterhav.
Denne type dahlia er helt perfekt til krukker, men også til steder i haven hvor en lidt lavere blomst passer ind. Vi planter topmix foran de andre dahliatyper. Så er der blomster fra til høj i en smuk farvekombination. Ønsker du topmix Dahlia en bestemte farver kan du finde dem her: Dahlia Topmix Pink/Rosa, Dahlia Topmix Hvid og Dahlia Topmix Rød.
Vi anbefaler at du sætter minimum 5 til 10 dahliaknolde, for at opleve forskelligheden af de smukke blomster. Men alle farverne er klare og smukke, så du bliver ikke skuffet.
Topmix dahlia er desuden, lige som de andre dahlia, eller georginer, virkeligt velegnede som snitblomster, og jo flere du plukker, jo flere blomster sætter planten. Med denne blanding i din have er du sikker på at have et smukt farverigt syn gennem hele sommeren.
Du sætter knoldene i april/maj måned, når faren for frost er ovre og i juli vil de første blomstre. Du vil have blomster i alverdens smukke farver helt indtil frosten sætter ind.
Blomsterne bliver cirka 50 cm høje og er helt perfekte til at plante i forgrunden af andre større blomster.
Vi har skaffet disse kvalitets dahliaknolde i den største størrelse der er tilgængelig. (Størrelse 1) Med disse dahliaknolde er vi helt sikre på, at du får et flot resultat i din have.
Topmix Dahlia skal placeres rimeligt solrigt. Man kan grave knoldene op om efteråret og opbevare dem tørt, køligt og frostfrit, men man kan også bare plante nye næste forår.
Dahlia er en virkelig nem blomst at dyrke, da den kan plantes i næsten alt slags jord. Når planten er i god vækst kan man med fordel tilføre noget gødning, så vil planten kvittere med ekstra mange blomster.
Georginer eller Dahlia er så smuk, gavmild med sine blomster og farver, og samtidig virkelig nem at dyrke. Derfor er disse blomster en absolut favorit for os på NemHjem.dk
Mange andre smukke sommerblomster
Du kan se flere smukke sommerblomster, der alle er nemme at dyrke og giver dig en smuk og farverig have. Se udvalget her: Blomsterløg og knolde – Sommer
Vi starter afsendelse af forudbestillinger i marts, når vejret tillader det. Den enkelte ordre sendes, når alle varer er på lagret. Derfor er det ikke er muligt at bestille forårsblomster i samme ordre som sommerblomster. Ved fejlslagen høst, hvor en bestilt variant ikke kommer på lager, vælger vi bedst mulige alternativ som erstatning. Ønskes dette ikke bedes dette noteret i kommentarfeltet ved bestilling. Eks. "Ønsker ikke erstatning".
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.